';

oko2

Vi sætter standarden for økologisk kød i Danmark

 

Økologi er ikke bare økologi. Hos Friland Øko er vi stolte over at arbejde ud fra tanken om at producere køer og grise på en måde, som er i balance med vores natur. Men vi vil mere. Vi vil også producere noget af det allerbedste kød, du kan få med masser af smag, saft og kraft.

Det er den ambition, der ligger til grund for vores økologi. Vi har i samarbejde med dyrenes beskyttelse udviklet et regelsæt, der gør, at Friland i dag er førende inden for økologisk produktion, dyrevelfærd, fødevare sikkerhed og en høj spisekvalitet.

Og fordelene stopper ikke der. Ved at vælge økologisk kød undgår du rester af kemiske sprøjtemidler, brug af genmodificerede foder, farvestoffer og kunstige aromaer i kødet. Og du får et renere grundvand og en mere varieret natur på økologiske arealer.

Vi tror på, at den naturlige måde altid er den bedste. At du kan få det bedste af begge verdener ved at have respekt for naturen. Det er både den gode smag, det møre kød og en bæredygtig natur. Og det er en historie som dine gæster helt sikkert vil sætte tænderne i.

LetsMeat – og tale om lækkert økologisk kød

c-friland-okologi-2
TERN AF ØKOLOGISK UNGOKSE

De møre tern af ungokse ville gå lige så godt i en gang klassisk stroganoff, men jeg valgte at give dem et asiatisk twist ved at glacere dem op i en hoisinsauce efter de er stegt og drysset med sesam. Grøntsagerne blev hurtigt lynstegt og her har du virkeligt mulighed for at være kreativ og få ryddet op i køleskabet, da de fleste grøntsager ville gøre sig godt her.

Thomas Alcayaga //  Food Blogger  //  madetmere.dk

delim_brown1

HAKKET OKSESMÅKØD 9-15%

Friland økologisk hakkekød med et fedtindhold fra 9-15% giver rig mulighed for at lave alle de traditionelle retter som lasagne, bolognaise, chili con carne, pizzatopping eller en ny moderne ret, der passer lige netop til dine gæster. Og så er den oven i købet økologisk.

delim_brown1

ROASTBEEF

Friland økologisk ungokse roastbeef er udskåret af okseindelår. Stegen er snøret, så den holder formen under stegning og giver flotte skiver ved servering. Økologisk ungokse har en lidt lysere farve og en finere kødstruktur pga. dyrets unge alder.

delim_brown1

UNGOKSE TERN

Friland økologiske ungoksetern er udskåret af skært kød med et lavt fedtindhold. Ternene er særdeles velegnet til alle former for gryderetter og som chunks på grillspyd. Vi har udskåret kødet for dig, så du kan bruge tiden på at gøre retten lækker for dine gæster. Økologisk ungokse har en lidt lysere farve og en finere kødstruktur pga. dyrets unge alder.

delim_brown1

TYNDSTEG

Friland økologisk tyndsteg er det første stykke der kommer efter højrebet. Tyndstegen er velegnet såvel helstegt på buffeten eller udskåret til bøffer. Fedtlaget på tyndstegen er jævnt og giver mulighed for at lave en steg med flot krølfedt.

delim_brown1

ØKOLOGISK BURGER MED GRØNTSAGER (25%)

Serverer du økologisk for dine gæster, har vi her en spændende variant. Vi har tilsat 25% grønsager, gulerødder, broccoli og blomkål, der sammen med oksekødet giver en unik smag. Samtidig er grønsagerne med til at give burgerne en ekstra saftig konsistens.

Alle vores burgere er løsfrosne (IQF), det sikrer et minimalt madspild og du opnår en høj køkkenprocent.